Panna Bane
Priser: 500,00 kr. pr. dag.
Banen skal afhentes i Aabenraa, udlejning sker via DGI Sønderjylland - kontakt Maria Mikkelsen på tlf. 79404507 eller mail maria.mikkelsen@dgi.dk
 
     
Panna er en ny form for gadefodboldspil, der spilles 1 mod 1 på en lille 8-kantet bane med bander, der er ca. en halv meter høje, og som sikrer at bolden bliver på banen.

Der spilles to min. og kampen vindes øjeblikkeligt –, uanset stillingen, hvis man laver en kontrolleret tunnel - (eller Panna) - på sin modstander og tabes, hvis man sparker bolden direkte ud over banden.

Derfor er Panna et spil for folk med teknik og boldkontrol i top.
(Spillet stammer fra Surinam, som er en tidligere hollandsk koloni i Sydamerika – her betyder Panna ”mellem benene” på sproget Sranran tongo.)
Panna regler:
Kampen varer 3 min.
 
2. Man vinder ved at:
  Score flest mål eller ved at lave en kontrolleret tunnel – Panna. En korrekt lavet Panna er, når boldholderen spiller bolden igennem modstanderens ben og boldholderen, som den første, berører bolden igen på modsatte side. Bolden må ikke røre banden i forbindelse med en tunnel - hverken før eller efter Panna'en laves. Spilles bolden gennem modstanderens ben og rammer banden fortsættes spillet uanset hvem, der er først på bolden bagefter.
En Panna kan laves både forfra og bagfra.
Spilles bolden igennem modstanderens ben, og modstanderen er først på bolden fortsættes spillet.
Dømmes der korrekt lavet Panna slutter kampen og vinderen er den, der laver Panna'en - uanset stillingen.
En tackling kan aldrig vurderes som korrekt lavet Panna.
 
3. Man taber hvis man:
  Sparker bolden direkte ud over banden eller hvis man får to advarsler.
Ryger bolden over banden får modstanderen bolden med start fra egen banehalvdel. Den anden spiller skal befinde sig på egen banehalvdel.
Spillet stoppes, når bolden er ude af spil og sættes i gang igen, så snart bolden berøres igen.
 
4. Advarsler gives:
  For alle former for skub, spark og urene tacklinger.
Hvis en spiller smider sig.
 
5. Ved uafgjort spilles til næste scoring
  Ved resultatlighed efter 3 minutter spilles der videre til næst scorede mål eller Panna.
Dommeren igangsætter spillet på ny.
   
DGI Sydvest | Nygade 1 | 6753 Agerbæk | Tlf.: 21242433 | sydvest@dgi.dk